Dagligdagen i Stuen TV.


Forældrene er de vigtigste i barnet/den unges liv og har den største viden om deres barn, også i et anbringelsesforløb. I et tæt samarbejde med forældre og sagsbehandler søger vi, at tilrettelægge den mest nænsomme overgang fra hjem til Stuen TV., således at såvel barn/ung som forældre kan føle sig trygge.

Vi søger at skabe en dagligdag for børnene/de unge så tæt på det almindelige, som muligt.
Alle børn/unges dagligdag er individuelt tilrettelagte, således at hverdagen skaber bedst mulige betingelser for trivsel og udvikling. Dette sker i et samarbejde med barnet/den unge og forældrene.

Om morgenen følges børnene i daginstitution og skole. Om eftermiddagen og aftenen laver vi lektier, leger, spiller spil, tegner, danser, spiller fodbold, tager i svømmehallen, slapper af i sofaen, ser TV og laver mad.
Børnene går til forskellige fritidsinteresser, har legeaftaler med kammerater og er sammen med deres forældre.
Der er særlige ritualer for når børnene puttes, nogle læser og andre spiller spil.

I weekenden sover børnene længe, ser morgen TV med dyner i sofaen, spiser morgenbrød, tager på legeplads, i Zoologisk have, i biografen, på museum, på stranden, i skoven.
Vi fejrer jul, nytår, eid, fødselsdage, påske, halloween, fastelavn mv.